Flådestyring

Via en Tracking Portal kan man se hele sin “flåde” af enheder der har en GPS tracker monteret, i daglig tale kaldes det Flådestyring.

Du kan anvende Flådestyring både via din PC og en Smartphone som iPhone eller Android.

Fordelen ved flådestyring, er at du hele tiden har overblik over hvor dine enheder befinder sig, hvor stærkt de bevæger sig, eller hvor længe de holder pause osv.

Alarmer fra GPS trackerne kan også sendes til portalen, hvis eksempelvis der er aktiveret Geo-fence eller Hastigheds alarm.

Udover at du kan se alarmer og positioner via Tracking Portalen, får du også oplysninger om trackerens tilstand, som GSM og GPS signal og der er mulighed for at eksportere geografiske data til .csv eller .kml format.
KML (Keyhole Markup Language) er et format der bl.a. anvendes af Google Earth.

Muligheder med flådestyring:

  • Historisk rutevisning
  • Opsætning af alarmer
    (Geo-fence, Brændstof alarm, Bugsering, Hastigheds alarm m.m.)
  • Realtids tracking
  • Holdetider
  • Kilometer rapportering
  • Adresse visning

Selvom du kun har én tracker, kan du stadig anvende en tracking portal, hvis du ønsker dette.

Flådestyring anvendes til mange forskellige ting. Mange håndværkerfirmaer anvender muligheden med at se start/stop tider når de skal fakturere kunden, da de nemt kan se hvor længe bilen har holdt på adressen.
Andre har behov for at se hvor den nærmeste bil er på en bestemt lokation eller i forbindelse med kørselsregnskab.

Når du anvender en tracker sammen med en Tracking Portal, er det vigtigt at du har tænkt lidt over hvilket interval du sætter trackeren til at sende positioner til portalen på.
Jo oftere du sætter enheden til at sende positioner, jo mere detaljeret visning får du men det har dermed også lidt større omkostning på telefonregningen.

(Læs evt. mere om GPRS her)