SIM kort

En GPS tracker skal have et SIM-kort (også kaldet telefonkort) installeret for at kunne sende positionsoplysninger til din mobiltelefon, eller en server.

SIM-kortet kan enten være et taletidskort, eller et med abonnement, begge vil virke i din GPS tracker.

Før du installerer SIM-kortet i gps trackeren, skal du huske at fjerne pinkoden, ellers vil det ikke virke i trackeren, da der ikke er mulighed for at taste pinkoden.

Hvad er forskellen på GPRS og SMS?

GPRS
vs
SMS

Du kan vælge at modtage alarmer og positioner fra din tracker enten via SMS eller GPRS.

I almindelighed anvendes SMS, hvor du modtager beskeden på din mobiltelefon. Beskeden fra trackeren indeholder koordinater du indtaster i eksempelvis Google Maps, eller du kan vælge at modtage SMS med et link der sender dig direkte til Google Maps hvor du kan aflæse positionen på trackeren direkte via kortet. Bemærk at SMS med link kræver at du har en mobiltelefon der kan tilgå internettet.

Udgifter ved forbrug

En position der sendes fra trackeren til din mobiltelefon via SMS koster kun almindelig takst, dvs. ca. 25 øre hver gang.

GPRS (kaldes også mobilt bredbånd) afregnes pr. forbrugt MB data, og 1 afsendt position fra trackeren, anvender ca. 170 bytes.
Det betyder, at der kan afsendes ca. 6000 positioner på 1 mb, hvilket svarer til at modtage en position hvert 5. minut i 30 dage. I skrivende stund, er det en udgift på ca. 30 kroner månedligt.

Hvornår vælger man SMS vs GPRS

Hvis du ikke har behov for at modtage positioner konstant og heller ikke ønsker at sende positioner til en server (flådestyring), men blot vil kunne spore din tracker lejlighedsvis via din mobiltelefon, kan det anbefales at anvende SMS.

GPRS anvendes typisk ved flådestyring, enten fordi man vil have overblik over mange trackere, eller fordi man vil have positioner sendt til en server.

Skriv et svar