Tovejskommunikation

Hvis en tracker har tovejskommunikation, betyder det at du kan føre en samtale med vedkommende som bærer trackeren, eller har den installeret i et køretøj.

De fleste trackere der har tovejs kommunikation, kan både ringes op til, eller selv ringe op – typisk til ét udvalgt nummer som man selv bestemmer.

Nogle modeller har både indbygget mikrofon og højttaler (som MT90), så man snakker i den nøjagtig som i en almindelig mobiltelefon, mens andre modeller kræver et headset (som GT30i). Selvom tovejs kommunikation kræver headset i visse modeller pga. den manglende indbyggede højttaler, har de fleste trackere en indbygget mikrofon, da den også anvendes til aflytningsfunktionen som er standard på de fleste person trackere.